FORSIDE
ARKIV
PÅ TO HJUL
VERDENS BILLEDER
FARUM NEWS login

ÅR 2011 MOUNTAINBIKELØB
 

 

 
23/01/2011
4. afdeling af den Nordsjællandske Vintercuppen i let frost og et is glat race. Nummer 57 af 185.


 

 
 
27/02/2011
5. afdeling af den Nordsjællandske VEGA Vintercuppen. Igen i frost - fedt - der var endda støv på cyklen efter løbet.
Placering 36 af 148. Det må siges at være godkendt med 4 timers ugentligt træning.

Billeder fra 5. afdeling af Vintercuppen.


 

 
 


13/03/2011
Le grand final som arrangørerne af VEGA vintercuppen beskrev 6. afdeling i Arresødal skoven ved Frederiksværk.
Jeg lå på en tilfredsstillende ca. 35 plads ud af 185 startende, da geardroppet knækket og jeg udgik. Øv...

 


 

 
 
13/04/2011

Så kom sommersæsonen i gang :-) Hotcup afd. 1 hvor jeg blev nummer 54 af 268. Ikke helt som jeg havde håbet - ville gerne i top 50, og ligge mellem 50 og 30 i de næste afdelinger. Men med 2 små børn må jeg se hvad energien rækker til.

Tomas "Rob" Rotovnik har skrevet en beretning om løbet på hjemmesiden til hotcup.

268 ryttere var på hårdt arbejde og gennemførte første afdeling af årets Univega Hotcup.

Allerede inden starten var forventningerne i top. Med startnummer 333 var Finn Jepsen en af årets debutanter og han glædede sig til at komme ud på sporet - jeg har hørt meget om denne cup og har tilmeldt mig alle afdelinger, så det skal blive spændende at komme i gang. Også Peter Olsen med startnummer 76 var optimist før starten - jeg kører en Focus Fatboy der i dagens anledning har været forbi mekanikeren for at blive trimmet og gejlet til fart. Så kan det kun gå godt.

Pigerne i Hotcup vil have det teknisk. Med startnummer 111 er Mette Bramming glad for endelig at komme i gang. Jeg er lille af statur og vil derfor gerne have de tekniske spor og ikke for mange store stier hvor det alene er styrken og ikke teknikken der gør forskellen. Også Merete Gade med startnummer 128 glæder sig til at se hvor langt formen rækker. Jeg træner MTB et par gange om ugen og er med her fordi jeg synes godt om kombinationen af fede spor, hygge og kampen om at komme hurtigst rundt.

Kl. 18.20 kalder løbsleder Mølvig til start på Frydenborgvej, og efter en kort instruktion om startloop kan han skyde starten præcis kl. 18.30. Startloopet er godt gennemtænkt, og for at sikrer at de forreste ryttere alle er på rette vej, har man sat en motorcykel op foran. Længden af loopet gør samtidigt at der ikke opstår de velkendte propper - så en fornem start på årets Hotcup.



Arrangøren har opmålt ruten til 7,3 km og med en del tekniske passager. Det betyder at de hurtigste vil køre en runde på ca. 20 minutter. Flere havde frygtet at de seneste dages regn ville have forvandlet sporet til et større mudderbad. Heldigvis er det ikke tilfældet. Eneste større vandpyt er i tunnellen under Isterødvejen hvor alle ryttere må igennem et par meter med ca. 20 cm vandstand.

Hos herrerne var flere kendte ansigter til start. Den tidligere danmarksmester Simon Tarp var forhåndsfavorit og han skuffede da heller ikke idet han tog en sikker 1. plads i Tyskerplantagen. Det var dog ikke uden dramatik - på første runde lykkedes det Simon Tarp og den senere 3´erThomas Roien Jensen fra HMTBK - at misse skiltningen og køre forkert. I mål var de dog enige om at skiltningen generelt var god - og at det mere var manglende opmærksomhed der var årsag til at de mistede et ½ minut i starten af løbet. Mellem Simon og Thomas lykkedes det Keld Pedersen fra H40 klassen at tage 2. pladsen, og i det hele taget var det de gamle drenges dag. Således var 3 ryttere i den samlede top 5 fra H40 klassen - Jan DH og Lars Eghoff satte sig på henholdsvis 4 og 5 pladsen. Ingen tvivl om at det må betyde revanche for de unge herrer i næste afdeling.

Hos pigerne var Kristine Nørgaard fra Hansens flødeis ene om at nå ud på 4 omgange. Hun fik på podiet følgeskab af henholdsvis Tine Vogt og Vaness Salinas - begge fra DMK. I ungdomsklassen nåede Daniel Berthelsen som eneste rytter ud på 3 omgange - her blev Runar Bogason og Jacob Lunding Smith henholdsvis no. 2 og 3.

I boden sørgede Susanne, Pia og Ditte for at alle deltagerne kunne indtage frugt, kage, kaffe, kakao, chokolade og juice i rigelige mængder - også her ser det ud til at standarden i 2011 på alle måder vil leve op til det niveau vi kender fra de tidligere år.

Hotcup er kendt for sine flotte lodtrækningspræmier og I dag var ingen undtagelse. Alle de glade vindere skal ikke nævnes her - men en skal vi dog have med. Med startnummer 303, blev Kurt Jensen i dobbelt forstand dagens heldigste kartoffel. Efter næsten 2 timer i skoven ville Kurt hjem:0) og han var derfor på vej ud af stævnepladsen netop før dagens hovedpræmie skulle udtrækkes - en Univega HT580 med SRAM XO-30gear og FOX forgaffel. Heldigvis var Kurt ikke nået længere væk end at han kunne løbe tilbage og modtage præmien. Tillykke til Kurt og til alle jer andre der åbnede 2011 udgaven af Univega Hotcup.

Vi ses om 14 dage hvor Team Hareskov Cykler er arrangør af 2. afdeling.


 

 
 


27/04/2011
Nummer 89 af 293 til 2. afdeling af Hotcup er noget af en tilbagegang. Men det er nok niveauet når der også er mange andre ting der skal passes. Håber på gode ben til 3. afdeling.

Tomas "Rob" Rotovnik beskriver afdelingen således:

Man får det ikke meget bedre - vejret, sporet, kagen, skoven og masser af flotte lodtrækningspræmier.

Team Hareskov Cykler var vært for 2. afdeling af årets Univega Hotcup og de havde i dagens anledning lavet en super rute i Hareskoven. Masser af singletrack med gode stigninger og teknik nok til at landevejsridderne ikke havde en fordel ude i skoven.

Da Mølvig havde skudt starten kl. 18.30.00 var der igen lavet et godt gennemtænkt startloop. Således førte den lokalkendte helt - Simon Tarp - en masterstart indtil feltet kom ind på selve ruten. Ifølge tilskuere var støvskyen efter feltet den største der er set i Hareskoven i mange år - flot hvis man lå forrest, lidt mere udfordrende hvis man lå bagerst. Men lidt støv til gengæld for de fineste mtb spor er en pris alle mountainbike ryttere må være villige til at betale.


 

 
 
18/05/2011

Tisvilde creme de la creme! Hotcup 3. afdeling
Den rute passer bare perfekt til mig. OK bakker, hurtige singeltracks med godt flow og fine grusstykker hvor der kan gå lidt taktik i det. Perfekt. Som det næsten kan regnes ud var det et fedt løb, hvor jeg også havde lidt overskud (første gang i år) til at rykke på bakkerne. Jeg kom dog ikke i top 50 som jeg gerne ville men 55 af 255 startende så det er nok niveauet i år.


 

 

 

 

©TURNING-GLOBE.DK

Opdateret 26-05-2011

Yding Nielsen ->