"Riga rykker"
var en af overskifterne jeg læste i en af
gratis aviserne 3 uger før vi skulle til selv samme by med Mettes arbejde. For Mette er turen
en blanding af arbejde og fornøjelse hvor imod min tur er ren fornøjelse.
Riga er hovedstad i Letland og Baltikums største by. Letland har samlet
kun været selvstændigt i 40 år. Tyskerne, svenskerne og russerne har været
der på skift og derved bemærkelsesværdigt at der overhovedet er et land
med eget sprog og nationalfølelse. Riga er en atypisk storby ved den
negative befolkningsvækst. De sidste 20 år er befolkningstallet faldet med
200.000 og er nu på 700.000. Primært på grund af at russerne er flyttet
hjem og jagten på et bedre liv i Vesten er begyndt. Men som sagt var mit
udgangspunkt at "Riga rykker" Den gratis avisartikel var
stort set hvad jeg kendte til byen. Hvad mine indtryk og holdning er efter
4 dage i byen kan ses nederst - efter billede reportagen :-)
Jeg
er inde og se Riga Opera imens Mette arbejder. Start med rundvisning "bag
Operaen" og afslutning med champagne og en smagsprøve på 3 forskellige
operaer - på fransk, russisk og tysk.
Die
Bremer Stadtmusikanten fra Grimms eventyr. Noget med Bremen som venskabsby
som den første. I baggrunden Skt. Peters Kirke.
Riga
Domkirke. Kendt for sine smukke mosaik vinduer og orglet er et af verdens
største med sine 6718 piber i længder fra 13 millimeter til 10 meter.
En
katolsk kirke forrest, De tre brødre for enden af gaden - de ældste huse i
Riga og Domkirken i baggrunden + musikanten foran de tre brødre.
Frihedsmonumentet
fra 1935. Øverst står Milda - Letlands frihedsgudinde
Den
russisk ortodokse katedral som under sovjetstyret var planetarium.
Blomster
sælges langs Brivibas bulvaris i forskellig kvantum.
Sådan
en fætter er sovjettidens prestige stempel i mange af hovedstæderne i
Østeuropa, med inspiration fra "de syv søstre" i Moskva. Stilen bliver
kaldt stalingotik. I dag er det det lettiske Videnskabs Akademi
I
Riga er der et af Europas største markeder i og omkring nogle gamle
zeppeliner haller. Hallerne var hangarer for de store zeppeliner før og
under 1. Verdenskrig.
Derudover var der marked på 2 af byens centrale pladser - ved domkirken og
rådhuset. Det kunne godt virke til at være årets høstmarked.
Det
er så yndigt at følges ad - også på restaurant.
Vi
spiste på en sjov restaurant som var inspireret af 1500 tallet. Det vil
sige (næsten) ingen elektriske pærer, ingen kartofler og ingen salt.
Elton
John, Boris Jeltsin og George Bush havde været der og nu var det vores tur
til at være på restaurant Vincent. For at rense munden var der mellem den
hvide og røde vin en havtorne sorbet. Fremstillet på ovenstående
spektakulære måde.
Rykker Riga? Ja det gør
Riga faktisk. Speciel kærkommen er den kompakte gamle bykerne da Mette er gravid
og gå afstande derfor har en betydning.
Charmerende og rolig er nogle af de ord
man kan sætte på Riga og i særdeleshed på den gamle bykerne hvor alt
er renoveret i den oprindelige form. At der har været meget økonomisk
optur i byen de sidste 10 år har desværre også betydet at mit indtryk af cafeerne
var meget homogen og de ville blive lidt kedelige i længden. Der noget
over de østeuropæiske storbyer som er svært at forklare. Måske er de lidt
mere eksotiske. Denne teori bekræftes i de russisk
ortodokse kirker.
Den forfaldne træbygning er gul med grønne kupler. Det karakteristiske
ortodokse kors blinker i solen øverst. Vi går op af trappen og ind hvor vi
bliver mødt af en varm duft fra de mange levende lys. Til højre står folk
og køber de tynde gule stearinlys som senere tages med ind til de
forskellige ikoner hvor bønnen sker. Det tidlige formiddags lys kommer ind
af de højt placerede vinduer og blander sig med osen fra alle
stearinlysende. Vi går ind i det midterste rum - hovedskibet - hvor kuplen
over vores hoveder er et symbol på himlen. Her er kun et par bænke langs
den ene væg. Her sætter vi os og iagttage hvad der sker. Folk kommer og
går - der er en lille pige med sin mor. En ung pige i lårkort nederdel som
lige når at tage et tørklæde over håret før hun kommer ind i hovedskibet.
En del ældre folk der finder ro i kirken. I det sidste rum - alterrummet -
er en præst i gang med en gudstjeneste i mens folk står i en halvcirkel
omkring ham. Vi lister af fra den virkelige verden og ud i den mere
turistede igen.
Det var ikke meget vi nåede at se af Riga uden for den gamle bykerne, men de gamle træhuse
i afskallede og solblegede farver, placeret i forstæderne var flotte og byen virkede
meget grøn med mange parker. Alt ser som bekendt bedre ud i flot vejr og
at vi skulle ramme den weekend hvor der var indian-summer var helt
perfekt. Min bedre halvdel og jeg var ganske
begejstret for denne stad.
